Mit første kuld chow-hvalpe

af Hanne Fogtmann

Jeg skulle have parret en tæve, for jeg tror 56sens tyvende gang….. Denne gang var det Nang-Wa Bai-Ming Chou`s tur.

Jeg havde med omhu , udvalgt mig Shi-Yang´s Hei Manzu, som far til eventuelle hvalpe, da han passede perfekt i "Lady`s" linjer.

Jeg kørte til Kolding med to dages mellemrum for at få parret, og alt gik planmæssigt, men ville der blive hvalpe af det?

Efter ganske kort tid, ændrede Lady totalt adfærd …. Hun blev sur på de andre hunde og hun krævede ekstrem meget opmærksomhed …selv Miko og Percy, oplevede hendes hysteriske anfald, så det ændredes væsentligt på omrokeringer i hundeflokkene og her i huset.

Jeg var sikker på, Lady var med hvalpe (men jeg havde også været sikker på de andre tævers "graviditet" de gange, jeg havde fået dem parret, der manglede såmænd bare hvalpene).

Med tiden var jeg sikker på, Lady var med hvalpe, selv om hun ikke voksede ekstremt meget ….. der var så mange sikre tegn……

For en sikkerheds skyld, havde jeg aftalt med min dyrlæge, at jeg bare kunne ringe, hvis der var noget særligt..

Den 11-1-02 startede dagen næsten som den plejede …… op kl. 5.30, lufte hunde, meeeen der var lige det ved det, at Lady pustede temmelig meget.

Jeg havde fået lov at låne en god hvalpekasse af Tove og Teddy Bunk, når det var tid for Lady at nedkomme og da der endnu var 5 dage til forventet fødsel, var der vel intet hastværk, men Lady havde vist bestemt sig for noget andet, i hvert fald, fik jeg ikke hentet den hvalpekasse….

Lady pustede og stønnede, så jeg var slet ikke i tvivl om hendes veer ….

Jeg forberedte vand, håndklæder, saks og aviser, så alt var klart, til forberedende jordmoderaktion ……. men……Lady begyndte at dryppe sort udflåd …….

Gode råd, var vel dyre …. jeg havde jo ventet på de hvalpe siden 95, så jeg ringede straks til min dyrlæge. Hun var hos Lady i løbet af 10-15 min., og vi besluttede sammen, at der ikke var nogen grund til at udsætte en fødsel, og hun/dyrlægen forberedte mig også på, jeg kunne miste nogle eller alle hvalpe. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, da jeg susede til klinikken med en pustende Lady bag i bilen. Hvad nu, hvis alle hvalpe? …… tænk om? ….. jeg turde slet ikke tænke tanken til ende.

På klinikken blev Lady lynhurtigt scannet, og dyrlægen fandt hurtigt 2 levende hvalpe, så Lady blev straks klargjort til kejsersnit. Mens Lady`s ben blev fastspændt, forklarede dyrlægen, at eventuelle hvalpe, kunne være halvt bedøvede af moderens narkose, men at vi (en hjælper og jeg) skulle gnide hårdt og flittigt, så der kom liv i hvalpene, når de kom ud.

Jeg bad en stille bøn om, at der i det mindste ville være 2 levende hvalpe.

Da Lady havde fået lagt kejsersnittet, hev dyrlægen bare den ene hvalp ud efter den anden ….. og jeg stod der og græd …. Der var 6 små bitte pragteksemplarer i alle farver, højrøstede og levende, og mit allerstørste ønske var endelig gået i opfyldelse …….

De vejede fra 230 gr. (den mindste) til 390 gr. ….. men alle var stærke og levedygtige …. Jeg havde en klump i halsen, da Lady, blev lagt i et bur, hvor hun kunne vågne. Jeg skulle få hvalpene til at die hos hende, hvilket næsten var mig en umulig opgave.
Da Lady løftede på hovedet, så hun forundrende på alle de pibende hvalpe (de lignede små mini flodheste), men smed hovedet tungt ned igen …. hun var alt for dopet, til at bekymre sig om hvalpe, på dette tidspunkt.

Vel hjemme, var huset på den anden ende, for hunde skulle omrokeres, så Lady og hvalpene kunne være et sted, hvor jeg kunne overvåge dem ……. Men selvfølgelig klappede det hele, som det skulle. Jeg fik lov at låne en varmelampe af Ruth, som min svigersøn installerede over "reden" i det værelse hvor Lady, hvalpe og jeg skulle sove.

Inden første uge var omme, havde jeg solgt 4 hvalpe ……. helt utroligt, hvor hurtigt folk er på dupperne for at købe Chowhvalpe. Jeg var overrasket og meget glad, det var altså ikke helt spildt arbejde og tid, jeg havde brugt på at finde de rigtige hunde at parre. Mest glad blev jeg for de mails som kom fra chowfolk, som roste min avls kombination, Det var folk herfra landet, men også fra USA, Østrig, Norge, Sverige og Slowenien …… Jeg var stolt som en pave.

Hvalpene voksede planmæssigt, og jeg var usædvanlig heldig med mine hvalpekøbere. Magen til søde, betænksomme, omsorgsfulde og flittigt besøgende mennesker, har jeg næppe truffet tidligere.

Kunne de af den ene eller anden grund ikke komme og besøge deres hvalp, så ringede de, eller sendte mails, for at høre, hvordan det gik, deres hvalp. Jeg har fået pragtfuld kontakt til næsten alle hvalpekøberne ….. og det er dejligt, jeg løbende kan følge hundene i fremtiden.

Desværre oplevede/oplever jeg også misundelsens ondskabsfuldheder, som jeg ikke orker at skrive om.

Men jeg vil dog lige minde alle om, vi har en dejlig race, som vi gerne vil bibeholde og har en fælles interesse for …….. kunne vi ikke blive enige om den lille ting, uden at blive dødelige uvenner og - eller fjender ?